Et godt indeklima er en forudsætning for trivsel og sundhed. Det er derfor vigtigt, at bygninger har et godt indeklima, som danner rammerne for gode beboelses- og arbejdsmiljøer. Det er en kendt sag, at dårligt indeklima kan resultere i manglende koncentration, dårlig trivsel, astma/allergier og tørre slimhinder, som alt i alt resulterer i sygedage og generel manglende produktivitet.
Vi rådgiver i visuel komfort, termisk komfort og luftkvalitet.
Til indeklimaundersøgelser anvender vi programmet BSim, der er et dansk udviklet program fra By og Byg. Programmet anvendes af alle større danske rådgiverfirmaer, universiteter og forskningsinstitutioner og bruges desuden i flere andre lande og er testet som et af de bedste termiske simuleringsprogrammer, der findes. BSim regner time for time temperaturforholdene ud i en given zone på baggrund af oplysninger om bygningens konstruktion, den interne varmelast og typiske danske klimatiske forhold.